Lars Kristensen

Medlem

Mærkesager

Jeg arbejder for et Rudersdal, som bevarer sit grønne udtryk i vore boligområder.
  • Rudersdal skal drives effektivt med fokus på borgernes behov og en sund økonomi.
  • Der skal ryddes op efter det store projekt med nye vandledninger i Søllerød. Arbejdet med retablering er aldrig blevet færdigt. Fliser ligger skævt og grusfortovene mangler grus. Svært at finde nogen, der vil tage ansvaret.
  • Området foran Mothsgården trænger voldsomt til en kærlig hånd. Mothsgården er en af vore smukke historiske bygninger, der bør være plads i budgettet til at forskønne området. Vi kan som kommune ikke være bekendt, at pladsen er i så dårlig stand.

Jeg er kandidat til kommunevalget, fordi jeg brænder for at bevare Søllerød, som et smukt villaområde med store grunde og grønne hegn. Jeg frygter for fremtiden, fordi der er en tendens til, at de ejendomme, der bliver solgt til nedrivning, og får fjernet al gammel beplantning, inden der opføres et nyt hus. Det tager mange år, før der igen bliver en have, som bidrager til området med høje træer m.mI de knap 50 år, jeg har boet i kommunen, har jeg taget aktiv del i lokalsamfundet. 


Jeg har i mange år været formand for Søllerød Grundejerforening og jeg var med til at stifte Foreningen for Vejlaug i Rudersdal kommune. Foreningen for Vejlaug står nu for snerydning, saltning, fejning og ukrudtsbekæmpelse på en stor del af de private fællesveje i kommunen. Jeg har været formand siden stiftelsen.Jeg har været politisk aktiv i Venstre siden gymnasietiden i begyndelsen af 1960’erne. I en lang årrække var jeg medlem af Venstres Hovedbestyrelse, jeg har været formand og næstformand i Københavns amts Venstre. I 14 år var jeg medlem af Københavns Amtsråd - heraf 8 år som 1. viceamtsborgmester. Lokalt har jeg været en del af Venstre i Søllerød og Rudersdal i de knap 50 år, jeg har boet i kommunen.

Jeg er uddannet folkeskolelærer, men jeg arbejdede kun nogle få år i folkeskolen. Jeg blev i en ung alder forstander for VUC i Gladsaxe, et job, jeg havde i 16 år. Jeg forlod jobbet for at arbejde i det private erhvervsliv, hvor jeg har drevet en konsulentvirksomhed med undervisning af ledere og sælgere i en række større virksomheder. Jeg har stadig nogle få konsulentopgaver.Privat har jeg været gift med Kirsten i 68 år. Vi har en søn på 53 år og et barnebarn på 15 år. I fritiden spiller jeg en del golf, og jeg er medlem af min golfklubs bestyrelse.